torsdag den 14. marts 2013

Venter på at vinteren slutter

Det er koldt og foråret lader vente på sig. Den vedvarende kulde betyder ikke noget for træerne - det er værre med svingende og meget lave temperaturer.

Knopperne venter bare på noget varme, så vil de bryde og en ny sæson for alvor begynde.

Et af de første skadedyr, som vi vil kunne træffe, er de voksne pærebladlopper, som lægger æg på lune dage. Æggene klækker samtidig med, at der er kommet så meget grønt frem, at der er noget for nymferne at suge på.

Sidste år så vi de første voksne pærebladlopper på Fyn den 13. marts.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar