torsdag den 25. april 2013

Frø til blomsterstriber

I år vil vi demonstrere, hvordan blomsterstriber kan se ud. Der bruges en frøblanding, som indeholder: Kommen, bibernelle, cikorie, esparsette, kællingetand og lucerne. Tanken er, at disse planter skal give gode vilkår for opformering af nyttedyr. De er ikke udvalgt med henblik på at være fødegrundlag bier.

onsdag den 17. april 2013

Så er sæsonen igang

Nu kan vi begynde at se det første grønne i knopperne. Så er sprøjte-sæsonen igang. Næste gang vi får regn af betyding vil skurven slå til, så da gælder det om at få sprøjtet forebyggende.

Velbesøgt arrangement

Vejret var i den grad med os på arrangementet "Sæson start".  At foråret endelig er her, var noget alle de 50 fremmødte satte pris på.

I den sidste del af arrangementet var der sat fokus på sprøjteteknik. Her var Niels Enggaard Klausen fra AgroTech på banen.

3 fimarer viste deres bud på tågesprøjter og forklarede om detaljerne på netop deres sprøjte.

tirsdag den 9. april 2013

"Sæson start" den 17. april

Onsdag den 17. april holder vi et fagligt arrangement for frugtavlere hos Niels. Vi kalder det "Sæson start".
Vi har inviteret foredragsholdere og fire firmaer vil demonstrere deres tågesprøjter.
Program og tilmelding kan ses her: http://www.gartneriraadgivningen.dk

Fotoet her er fra den 17. april 2010, men så langt når udviklingen ikke at være på denne dato i år.

Begyndende liv i plantagen




Så langt - eller nok nærmere - så kort er udviklingen i dag i plantagen i Vejstrup. Her er det blomsterknopper i pæresorten Clara Frijs. Knopskællene er begyndt at sidde løst, og med lidt varme vil knopperne bryde.

Hvis der kommer regn, når knopperne har brudt, skal Niels i gang med sprøjtningerne.









Gødningen er spredt ud, og ligger bare og venter på at der kommer regn. Så for den sags skyld må der gerne komme noget regn snart.

torsdag den 14. marts 2013

Venter på at vinteren slutter

Det er koldt og foråret lader vente på sig. Den vedvarende kulde betyder ikke noget for træerne - det er værre med svingende og meget lave temperaturer.

Knopperne venter bare på noget varme, så vil de bryde og en ny sæson for alvor begynde.

Et af de første skadedyr, som vi vil kunne træffe, er de voksne pærebladlopper, som lægger æg på lune dage. Æggene klækker samtidig med, at der er kommet så meget grønt frem, at der er noget for nymferne at suge på.

Sidste år så vi de første voksne pærebladlopper på Fyn den 13. marts.

torsdag den 7. februar 2013

Fjerner mumier

I løbet af vinteren er det en god idé at fjerne monilia-mumier. Det ses som indtørrede klumper af frugter, der hænger i træerne. De skyldes frugter, der har været inficeret med svampesygdommen monilia sidste sæson. Rådet er at pille dem ned og smide dem i køregangen for at reducere smittetrykket.

 
Hvis de får lov til at blive hængende på træet, sidder de der den kommende sæson, hvor de vil være en smittekilde til nye infektioner.