tirsdag den 24. juni 2014

Besøg fra Tyskland 24. juni

I dag havde vi gæster fra Tyskland. Det blev et super hyggeligt besøg fordi de var så interesserede. Vi fik snakket varslingsprogrammet RIMpro, den aktuelle situation omkring æblevikler, resistens mod Madex, røde lus, blodlus, bladlopper, bekæmpelsesmidler og meget mere. Vi fik udvekslet erfaringer og synspunkter.
Niels demonstrede hagl-kanonen. Så fik heksene fra Skt. Hans bålene da medvind det sidste stykke!

Humle hilsen

Hele formålet med en blomsterstribe er at stimulere nyttefaunaen. Det mest tydelige er, at humlerne sætter pris på kællingetand.

Blomsterstribe - nu mandshøj


Man kan vel nu sige, at blomsterstriben har nået sin bedste alder. Alle arterne blomstrer. På afstand er cikorien det eneste man imidlertid lægger mærke til. Den udgør kun 5% af blandingen, men til gengæld har den fuldstændig overtaget arealet.
Når man har set dette, er denne blanding ikke noget som får én til at tænke, at det her bør udvides. Tværtimod er det godt, det blev afprøvet et sted, hvor Niels forholdsvis nemt kan komme det til livs.

Esparsette blomstrer

Selvom esparsetten udgør 20% frøblandingen syner de sart rosa blomster ikke af meget mellem de øvrige arter....

Lucerne og kællingetand blomstrer

Så blev det tid for lucerne og kællingetand at blomstre. Disse to arter udgør hver især 20% af frøblandingen.