Programmet RIMpro varsler en beskeden klækning af æg de kommende dage. Denne klækning skyldes æg, som måtte være lagt i dagene 6/6 til 12/6. Hos Niels har der imidlertid været så lidt fangst i fælderne, at vi vurderer, at der ikke er behov for bekæmpelse. Desuden vil de kraftige regnbyger, som kommer indimellem, mindske succesraten for nyklækkede larver.
Programmet viser, at der har været gode forhold for en ny gang æglægning i dagene 18/6 til 21/6. Hvornår dette hold klækker, vil afhænge af temperaturen, men et bud vil være om omkring 10. juli.
Her foto af æbleviklerskade fra et tidligere år.
fredag den 21. juni 2013
lørdag den 15. juni 2013
Skurv-sæsonen er slut
Denne figur viser hvor mange infektionsperioder der har været af skurv fra midten af april til midten af juni. Ved den sidste infektionsfare den 13. juni var der så lille risisko for infektion, at det egentlig kun var de modtagelige sorter, hvor der var infektionsfare.
fredag den 14. juni 2013
Nu skal der tjekkes viklerfælder
Æblevikleren er begyndt at flyve for lidt over en uge siden. Indtil videre har fangsten været beskeden i fælderne hos Niels. Heller ikke den nye type feromonkapsler, som vi afprøver, giver fangst af betydning. Vi kan jo kun håbe, dette varer ved resten af sæsonen!
onsdag den 5. juni 2013
Pæregalmyg-larver: Sådan ser de ud
Dette foto er til ære for dem, som følger os her på bloggen, men som måske ikke selv har pærertræer og derfor heller ikke pæregalmyg. Sådan ser de opsvulmede pærer ud nu, når man skære dem igennem. Galmyg-larverne har snart spist det de skal og forlader derefter pæren.
mandag den 3. juni 2013
Pæregalmyggen har hærget
Disse fotos er fra den 30. maj 2013 fra Niels' plantage. Nu er det klart, at pæregalmyggen har gjort for stor skade. Det trænede øje vil let kunne genkende de angrebne frugter: De er større og mere fladtrykte end de andre. De tre frugter forrest i billedet er alle angrebne. Og når alle 3 frugter i klasen er angrebne, er det altså for meget! På enkelte af frugterne er der nu tegn på, at galmyglarverne er på vej til at forlade frugten. Galmyggen lægger sine æg lige før blomstring, og bekæmpelse skal ske lige før blomstring. Vi bruger helst ikke insekticider i pærerne, men her må der gøres noget til næste år.
onsdag den 29. maj 2013
Æblehveps - her er lagt æg
På opfordring kommer her nogle fotos af, hvad man skal kigge efter for at se, hvor æblehvepsen har lagt æg. Det er meget småt! Kig efter en lille mørk prik lige under bæger-fligene. Vil man finde ægget, skal man bruge lup og forsigtigt skille frugtanlægget på langs. Billederne er taget den 29. maj i blomster fra Niels.
PS: tak for opfordringen!
PS: tak for opfordringen!
tirsdag den 28. maj 2013
Frø til blomsterstriber er fremspiret
Sådan ser det ud, hvor frøene til det der skal blive til blomsterstriber, er sået. Vi håber ihvertfald, at det er blomsterstribe-frø, der er fremspiret og ikke at det bare er ukrudtsfrø!
Abonner på:
Opslag (Atom)








