torsdag den 7. februar 2013

Fjerner mumier

I løbet af vinteren er det en god idé at fjerne monilia-mumier. Det ses som indtørrede klumper af frugter, der hænger i træerne. De skyldes frugter, der har været inficeret med svampesygdommen monilia sidste sæson. Rådet er at pille dem ned og smide dem i køregangen for at reducere smittetrykket.

 
Hvis de får lov til at blive hængende på træet, sidder de der den kommende sæson, hvor de vil være en smittekilde til nye infektioner.

Rydning af "Rubens"

Æblesorten "Rubens" har desværre vist sig meget modtagelig for svampesygdommen frugttrækræft. Niels har løbende fjernet inficerede træer, og til sidst var der for mange huller i rækkerne og samtidig var der fortsat inficerede træer. Derfor har Niels kastet håndklædet i ringen og ryddet stykket med denne sort.